Garnet kan enten strikkes alene til f.eks. florlette sjaler og bløde tørklæder eller det kan strikkes med som følgetråd i andre strikkeprojekter, hvor du gerne vil have den bløde, luksuriøse fornemmelse fra mohairen. Det kunne f.eks. kombineres med
Blackhill Højlandsuld,
Blackhill Linwool eller
Blackhill Cottonwool til sweatre, en skøn poncho, trøjer, jakker eller måske en skøn, strikket eller hæklet vest.
Du kan strikke garnet på
pind 2½ og opefter alt afhængig af det udtryk, du ønsker. Jo tykkere pind, jo lettere udtryk. Med en pind 4 kan du strikke et let og lækkert sjal med cirka 100 gram garn og så er det tilmed et stort sjal.
Mohair er en af eksklusiv naturfiber. Fiberen stammer fra mohairgeden og stammer oftest fra Sydafrika, hvor industruen opstod for næsten 200 år siden. Mohairgeden opdrættes også i Tyrkiet, det sydlige Rusland og USA.
Mohairgarn har en række unikke egenskaber, hvor vægten er en af de mest udtalte. Fiberen er utrolig varm selv i et tyndt lag. Den virker varmeisolerende og derfor kan du strikke skønne, varme ting, som næsten intet vejer. Spundet til tynde garner, kan du derfor strikke selv store trøjer, som næsten intet vejer, men varmer fortrinligt.
Mohair anvendes gerne til alt det, du skal have let, lunt og eksklusivt. Fiberen kalder på et design, som anerkender netop dens unikke egenskaber. Et mohairgarn vil typisk være let og luftigt, hvorfor det færdige produkt også med fordel kan gøres samme. En sweater eller cardigan strikket løst og luftigt vil give et stykke luksus, der er næsten ubetaleligt, hvis man ikke selv fremstiller det. Strik gerne mohair på en strikkepind, der er udstyret med en god, lang spids. Vi kan anbefale vores luksusriøse og kvalitetssikrede
ChiaoGoo strikkepinde, som fås både som metalstrikkepinde eller bambusstrikkepinde alt efter, hvad du foretrækker. Begge typer er udstyret med gode spidser og fås både som enkelte rundpinde eller strikkepindesæt med udskiftelige pinde.
Mere Mohair her Andre følgetråde her Vores sortiment af garn her