Login | SAMMENLIGN |  | 
Hjarta dametunika i A-facon

Hjarta dametunika i A-facon

Pris ved 1 Stk
40,00  DKK
Antal
Køb

Hjarta dametunika i A-facon


Dametunika i rummelig A-facon
 

Om modellen: Rummelig, blød og behagelig tunika med tilsatte ærmer og let A-facon. Dette er den perfekte tunika/sweater til alle os med lidt runde former, som vi gerne vil skjule lidt. Tunikaen har klædelig V-hals og langs udskæringen pynter det smukke Hjarta mønster, som derefter fortsætter ned midt for. Tunikaen er strikket oppefra og ned, der er ingen sømme og alle kanter strikkes samtidig med tunikaen, så monteringen kun består af nogle enkelte endehæftninger. Tunikaen er strikket i et let og behageligt garn bestående af halvt uld og halvt bomuld, som kan bæres året rundt.

Størrelse: L – XL – XXL

Mål:
Overvidde: ca. 118 – 126 – 134 cm
Vidde forneden: ca. 125 – 144 – 156 cm.
Hel længde: ca. 64 – 65 – 67 cm
Ærmelængde: 37 – 37 – 37 cm

Tunikaen er oversize, så inden du beslutter dig for hvilken størrelse, du ønsker, bør du se på overvidden, sammenligne med dit eget brystmål og overveje hvor tæt- eller løstsiddende, du ønsker din tunika. Mål evt. på en sweater/tunika, som du synes, passer dig godt og sammenlign med målene herunder. Til orientering har jeg med et brystmål på 108 cm valgt en størrelse XL med en overvidde på 126 cm, altså masser af ekstra plads til både barm, mave og numse uden, at tunikaen føles stor og klodset.

Strikkefasthed: 25 masker x 32 pinde på pind 3½ = 10 x 10 cm

Garnforbrug: ca. 350 g – ca. 350 g – ca. 400 g Cottonwool (230 m/50 g) fra Garnudsalg.dk

Husk at beregne ekstra garn, hvis du ønsker at strikke længere krop og/eller ærmer.

Derudover: Pinde nr. 3 og 3½ (jeg bruger rundpinde, også selv om jeg strikker frem og tilbage, rundpinde er bare lettere og mindre anstrengende at bruge), 60, 80 og evt. 100 cm’s rundpinde til kroppen samt 40 cm’s rundpind og strømpepinde til ærmerne. Strikkemarkører, 6-8 stk. – jeg bruges bare et stykke garn i en kontrastfarve.


Support på opskrift bedes henvendt til designeren:
Design: Fibrofanten © www.fibrofanten.dk   Fibrofanten@djurhuset.dk

Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.