Hjarta Bodystocking
Om modellen: Sød og varmende bodystocking til baby. Det fine hulmønster, som har givet navn til modellerne (hjarta er færøsk og betyder hjerte), pynter fint både for og bag. Både bluse og top har raglan på bærestykket, og også her er der lavet hulmønster. Raglan er både dekorativt og praktisk, idet det giver en god pasform og lettere af- og påtagning. Modellerne har desuden en fin asymmetrisk lukning, som går gennem den ene raglansøm. Den asymmetriske lukning giver plads til den fine hjerteranke i hulmønster. Skridtet og plads til blenumse formes med vendestrik. Alt er strikket i ét stykke, så der er ingen sømme eller kanter fra maskeoptagninger der kan genere en sart lille baby.
Modellerne strikkes oppefra og ned med knaplukning på forstykkets venstre side (pigelukning)
I Hjarta-serien (hjarta er færøsk og betyder hjerte) finder du:
Hjarta pigetrøje,
Hjarta Babybluse & -top,
Hjarta Babysvøb, Hjarta Babytrøje,
Hjarta Bodystocking og
Hjarta Babykjole.
Størrelse: 0-3 måneder, 6 måneder, 9-12 måneder, 12-18 måneder.
Garn:
Cottonwool (230 m/50 g) fra Garnudsalg.dk
Garnforbrug uden ærmer:
Størrelse 0-3 måneder: 50 g Størrelse 6 måneder: 100 g Størrelse 9-12 måneder: 100 g Størrelse 12-18 måneder: 100 g
Garnforbrug med ærmer: Størrelse 0-3 måneder: 100 g; Størrelse 6 måneder: 100 g; Størrelse 9-12 måneder: 150 g; Størrelse 12-18 måneder: 150 g.
Strikkefasthed: 25 masker x 32 pinde på pind 3½ = 10 x 10 cm
Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes. Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Jeg har med held forsøgt mig med Højlandsuld og SilkWool fra Garnudsalg.dk.
Derudover: Pinde nr. 3 og 3½ (jeg bruger rundpinde også selv om jeg strikker frem og tilbage, rundpinde er bare lettere og mindre anstrengende at bruge), 40 cm’s rundpinde til str. 0-3 mdr. og str. 6 mdr.; 60 cm’s rundpinde til str. 9-12 mdr. og str. 12-18 mdr. samt strømpepinde til ærmerne og en strømpepind som hjælpepind, når knapkanten skal strikkes sammen. Derudover 5 – 6 – 6 – 6 knapper.
Mål:
Størrelse 0-3 måneder: Overvidde: 46 cm; hel længde: 35 cm.
Størrelse 6 måneder: Overvidde: 51 cm; hel længde: 39 cm.
Størrelse 9-12 måneder: Overvidde: 55 cm, hel længde: 44 cm.
Størrelse 12-18 måneder: Overvidde 59 cm, hel længde: 47 cm.
Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.