Gianluca strikkes oppefra og ned uden sammensyninger. Først strikkes et antal vendepinde for at give højde til nakken. Derefter laves der raglanudtagninger, indtil bærestykket er færdigt. Ærmemasker hviler, mens kroppen strikkes rundt til og med to-farvet mønsterstrik og ribkant. Når kroppen er færdig, sættes ærmemasker på pindene igen. Ærmerne strikkes færdige oppefra og ned til og med ribkant. Der er ingen montering.
OBS! Opskrift på DANSK!
Garnforslag: Blackhill Højlandsuld, Blackhill CottonWool eller ethvert andet garn, der har den angivne strikkefasthed.
Størrelser: 1 (2, 3, 4, 5)(6, 7, 8, 9)
Brystmål på færdig sweater:
91,5 (100, 105, 115, 123,5)(133,5, 143,5, 153,5, 160) cm
Foreslået bevægelsesfrihed: 5 - 10 cm Billede viser sweater med ca. 10 cm bevægelsesfrihed omkring brystet (se skema på opskriftens sidste side for detaljerede mål).
Pinde
3 mm 40 cm og 80 cm rundp og strømpep (eller længere rundp for at bruge magic loop) til ribkanter i hals, krop og ærmer.
3,25 mm 40 cm og 80 cm rundp og strømpep (eller længere rundp for at bruge magic loop) til bærestykke, krop og ærmer.
Strikkefasthed
24 m x 35 p = 10x10 cm i glatstrik på 3,25 mm p efter udspænding.
Eftersom alle strikker forskelligt, skal du huske at lave en strikkeprøve af det flerfarvede mønsterstrik, så du ved, om du skal skifte til større eller mindre pinde for at få den korrekte strikkefasthed.
Forbrug:
Bundfarve: ca. 850 (950, 1.120, 1.180, 1.240)(1.400, 1.520, 1.625, 1.730) m
Mønsterfarve: ca. 72 (80, 84, 92, 100)(108, 116, 124, 128) m