Login | SAMMENLIGN |  | 
Fibrofant Futter

Fibrofant Futter

Pris ved 1 Stk
25,00  DKK
Antal
Køb

Fibrofant Futter

Strikkede futter til de allermindste...

Om modellen: Futterne er strikket i retstrik med hulrække til bindebånd og skaft med ombuk i ribstrik, som er meget elastisk, så futterne er lette at få af og på, men alligevel sidder godt på foden. De er strikket fra sålen og op, så man undgår, at opslagskanten er i begyndelsen af ribstykket – opslagskanten er som regel stram og uelastisk. I stedet fås en elastisk afslutning, som gør det nemmere at tage futterne af og på – men på grund af faconen og bindebåndet bliver futterne på fødderne, også hos de babyer, som er eksperter i at tage strømper af i utide.
Helårs-udgaven er strikket i CottonWool, et tyndt, blødt garn bestående af 50 % merino og 50 % bomuld, en endnu varmere vinterudgave kan strikkes Højlandsuld, SilkWool eller strømpegarn.
 

Størrelse: 0-3 mdr. – 4-8 mdr. – 9-12 mdr.

Mål: 0-3 mdr.: Fodlængde: 8,5 cm. 4-8 mdr.: Fodlængde: 10 cm. 9-12 mdr.: Fodlængde: 11 cm.

Garn: CottonWool fra Garnudsalg.dk, 50% merino og 50% bomuld, 230 m pr. 50 g. Andre garner kan bruges, når blot strikkefastheden overholdes.

Strømpepinde nr. 2½.

Garnforbrug: 0-3 mdr.: ca. 20 g. 4-8 mdr. : ca. 25 g. 9-12 mdr.: ca. 30 g.

Strikkefasthed: strikkeprøven laves i glatstrik, 29 m og 40 pinde på p 2½ = 10 x 10 cm.

Support på opskrift bedes henvendt til designeren:
Design: Fibrofanten © www.fibrofanten.dk   Fibrofanten@djurhuset.dk

Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.