Casper Hue
Casper hue er strikket i 4 farver. Mønsteret stammer fra en gammel sweater min oldemor strikkede til min far I begyndelsen af tresserne. Min nevø Casper har overtaget den sweater og jeg har længe haft lyst til at lave en opskrift på en ny lignende sweater. I den process dukkede en hue op, og den er altså opkaldt efter min nevø, Casper, som gav den gamle sweater et nyt liv.
På pindene fra 18-24 strikkes med 3 tråde. Hvis du gerne vil undgå dette, strikkes med farve d I stedet for c.
Størrelse:
Junior: hovedomkreds 48-52 cm. Ca længde 19 cm
M: hovedomkreds 52-57 cm. Ca længde 23 cm
L: hovedomkreds 57-62 cm. Ca længde 23 cm
Strikkefasthed: 18 x 20 masker = 10 x 10 cm (højden er ikke så vigtig)
Vejledende pinde: 4 mm, 40 cm. 80 cm til magic loop eller strømpepinde når omkredsen bliver for lille
Forbrug:
Fva : m = 35m. L = 40 m
Fvb: m & l = 20 m
Fvc: m & l= 20 m
Fvd: m & l = 15 m
Garnforslag: Svensk Ull, Blackhill Højlandsuld(dobbel tråd) Softwool (dobbel tråd),Cottonwool (dobbeltråd), Alpe, Misina