Login | SAMMENLIGN |  | 
Anna Babytrøje

Anna Babytrøje

Pris ved 1 Stk
40,00  DKK
Antal
Køb

Anna Babytrøje

Strikket babytrøje med hulmønster.

Fin trøje med hulmønster i retro stil inspireret af babystrik fra 1950’erne. Trøjen er designet med et rundt retstrikket bærestykke med udtagningerne liggende i fine hulmønsterstriber. For at undgå at knapkanten flaner er der strikket enkelte pinde i vendestrik. Trøjens ærmer og krop har det fineste lille hulmønster – hulmønsteret er enkelt og hurtigt lært. Trøjen er strikket oppefra og ned i ét stykke, så den er uden sammensyninger og uden opsamlinger af masker - det giver beklædning uden sømme og kanter, som kan genere en sart lille baby. Det runde bærestykke giver både god pasform samt den letteste af- og påtagning. Trøjen er strikket i et tyndt garn bestående af halvt bomuld og halvt uld, så den er både blød og lun – en rigtig fin forårs- og sommertrøje.
 

Størrelse: 0-3 mdr. – 3-6 mdr. – 9-12 mdr. – 12-18 mdr.

Materialer: Blackhill CottonWool Fine, 50 % merinould og 50 % bomuld, 350 m. pr. 50 g
Rundpinde og strømpepinde nr. 3 mm og 2,5 mm
samt 3 – 3 – 3 – 4 knapper.

Garnforbrug: ca. 60 – 70 – 80 – 90 g.

Strikkefasthed: 29 m og 40 pinde i glatstrik = 10 x 10 cm.

Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes. Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig. Modellernes udtryk kan også ændre sig ved brug af andet garn.

Mål:

Størrelse Overvidde Hel længde Ærmelængde
0-3 måneder 51 cm. 26 cm. 15 cm.
3-6 måneder 58 cm. 28,5 cm. 17 cm.
9-12 måneder 61 cm. 32 cm. 21 cm.
12-18 måneder 68 cm. 36 cm. 22,5 cm.



Support på opskrift bedes henvendt til designeren:
Design: Fibrofanten © www.fibrofanten.dk   Fibrofanten@djurhuset.dk

Alle opskrifter leveres som digital pdf-fil, du selv skal printe. Alle opskrifter, der er købt på www.garnudsalg.dk, kan ikke returneres.